At se ham blive stor, sund, flot og være så glad :0)
Så er der gået 4 måneder og Stub
er faldet rigtigt godt til :0)
Det var nok især den første måned, at jeg var bekymret og lidt utryg ved hans
trivsel og om han helbredsmæssigt var i orden. Lige da han kom hjem, var han 50
cm høj og han vejede kun 14,4 kg. Stub kom til internatet da han var en lille
hvalp, og fordi han havde levet det meste af sit liv på en gårdsplads var hans
muskler ikke særligt udviklet. Da han samtidig var en af de underdanige hunde
var hans adgang til foderet, der blev smidt ud på gårdspladsen hver morgen,
meget sen. Det var først når der var ganske lidt mad tilbage, at han fik lov at
spise af de andre hunde. Jeg havde set, hvordan han legede med et enkelt lille
stykke fuldkostfoder, inden han omhyggeligt tyggede det og spiste det. Alle hans
ribben stod tydeligt frem, og over lænden var der faktisk kun hans rygrad. Han
havde ingen muskler og ingen fyldt mave.
Vi startede hans fedekur op. Han fik hvalpefoder 2 - 3 gange om dagen og så meget han ville spise. Underligt nok, var han ikke spor glubsk. Tværtimod spiste han langsomt, og nærmede én af vores andre hunde sig, trak han sig hurtigt væk. De første dage, måtte vi sætte hans madskål ind i stuen, og lukke både os selv og de andre hunde ude, så han havde god plads helt for sig selv, og alt den tid og ro som han skulle bruge. Han syntes foderet smagte udmærket, og bare på 7 dage kunne han rykkes ud i køkkenet til de andre 3, når han skulle spise. Jeg skulle stå ved han madskål og sørge for at ingen af de andre nærmede ham, for ellers trak han sig med det samme, men han spiste pænt og godt.
Jeg var lige begyndt at trække vejret lidt roligere, da han efter en uge, pludselig en morgen stod tidligt ud af sengen og begyndte at hoste. En tør, ubehagelig hoste, der fik ham til at kaste op. Vi fløj op ad sengen, og få timer senere var vi hos dyrlægen. Dyrlægen fortalte at Stub højst sandsynligt havde taget noget kennelhoste med hjem fra Athen, som nu var brudt ud. Jeg har aldrig tidligere oplevet hvad det vil sige at have kennelhoste, men de efterfølgende 5 uger skal jeg love for, at vi her i familien fik erfaring også på dét område. Stub hostede i 2 dage, så begyndte Jasmin. Dagen efter startede Malthe og Milo og så hostede og hostede og hostede alle 4 hunde ellers i 3 uger. Malthe fik lungebetændelse og hostede uafbrudt i 5 uger. Han fik 2 gange penicillin, fordi betændelsen ikke ville slippe sit tag, og Jasmin måtte samme tur igennem. Stub og Milo slap billigst, hvilket nok var ret heldigt, fordi Stub i forvejen ikke havde så meget at tære på. Men endelig, endelig holdt alt hosteriet op. Så snart Stub holdt op med at hoste kom han på vores små og korte gå-ture. De første dage kunne man tydeligt se, hvordan han sejlede på sit bagparti når han løb. Hans motorik var ikke særlig god, og når han blev træt sank han ned, så han næstede støttede på hele foden på begge bagben, i stedet for at gå på tæerne. Vi har givet han god tid og nydt at se, hvordan hans glæde for at løbe er blevet større og større, efterhånden som han er kommet i bedre og bedre kondi.
De første dage Stub var hos os, var han ikke så populær hos Jasmin. Hun syntes han var alt for stor og voldsom, og hun gemte sig under sofabordet og stolene i stuen, hvor hun hurtigt fandt ud af, at Stub ikke kunne følge med ind under, da han er dobbelt så høj som hende. Men som tiden er gået, er der sket store forandringer. Efter ca. 2 måneder gik Stub og Jasmin hen og opførte sig som om de var blevet kærester. De var altid sammen, lige ved siden af hinanden, og Stub vaskede og kyssede Jasmin i ét væk. De begyndte også at lege, hvilket har gjort at Stub ikke længere leger så meget med Milo, noget Milo er godt utilfreds med. Stub er på trods af sin størrelse meget, meget blid ved både Jasmin og Milo. Det er dejligt at se, at Jasmin ikke længere er utryg ved Stub, men tværtimod opsøger hans selskab. Nu er det dog som om de ikke er helt så meget sammen, og Stub og Milo leger igen meget.
Stub og Milo er med tiden blevet rigtigt fine venner. I starten da Milo måtte lære Stub hvordan man legede, og hvilke lege man kunne lege, var Stub ind i mellem en smule for voldsom. Milo er dog trods sin begrænsede størrelse ikke bleg for at sige fra, og Stub lærte hurtigt hvor hans grænser går. I en lang periode foregik deres leg, ved at Milo gik ind under maven på Stub og stod derfra og bed i hans læber og i hans forben. På den måde kunne Stub nemlig have stor besvær med overhovedet at kunne få fat på Milo. Hver gang Stub forsøgte at flytte sig, dansede Milo let og elegant med i sikkerhed under hans mave.
Det viste sig hurtigt, da Stub flyttede hjem til os, at han var meget, meget bange for fremmede. De første dage troede vi, det var alle fremmede, men vi fandt ud af, at det primært er en angst for mænd. Har jeg ham i snor, og møder vi en mand er det vigtigt jeg sørger for at han går på den modsatte side af, hvor manden vil passere. Vi har troeligt givet samtlige mænd, der er kommet på besøg her i huset, siden Stub er flyttet ind, en stor håndfuld godbidder og ordre om at sætte sig på gulvet i gangen og fodre hunde, og især forsøge at få lov til at give Stub godbidder. Selv om han altid er forsigtig i starten, kan Stub nemlig alligevel ikke holde sig væk, når både Jasmin, Malthe og Milo danser af glæde ude i gange, mens de får den ene godbid efter den anden. Stub bliver nødt til at smage, og har han først fået én godbid, må der flere til. I løbet af de 4 måneder han har været her er Stub blevet mere og mere tryg. Specielt dejligt har det været, da Michael for ca. 1 måned siden, kunne mærke, at Stub ikke længere var utryg ved ham, men tværtimod også opfordrede Michael til leg, og nu også napper ham blidt i læggene, når han vil have opmærksomhed. Det har taget 3 måneder, men i dag er Stub lige så tryg ved Michael som han altid har været ved mig..... Elller næææsten, for Stub og jeg har nu noget helt, helt specielt sammen, hvis jeg selv skal sige det ;0))
I dag, 4 måneder efter, at Stub er flyttet til Bellisvej, er han faldet rigtigt og godt til. Vi arbejder stadig med at få han gjort mere tryg, når vi er på fremmed grund, eller hvis der kommer folk på besøg som han ikke kender. Men herhjemme er han tryg når tingene er som han kender dem. Han er blevet fræk, og laver ballade. Det værste han endnu har lavet, var nok, da jeg opdagede min nye lækre Nokia-mobil lå i haven og var ÆDT. Glasset var smadret, tastaturet lå spredt i haven og selve mobilen var trykt flad på midten og lignede et forgyldt stykke metal, der ikke var ordentligt formgivet. Det første jeg gjorde, da jeg opdagede min mobil, var at tjekke Stub i munden for at se om han havde skåret sig. Men næh nej, den fine herre var i super godt humør, og logrede glad, mens han dansede foran mig for at se om jeg ikke skulle have lyst til at give ham mobilen igen, så han liiiige kunne få ædt de sidste taster.
Vi har gået til træning, og går stadig, og Stub er meget, meget let at opdrage og at lære nyt. Han vil gøre alt for at gøre mig tilfreds, og har jeg lavet en øvelse tre gange har han forstået hvad det hele går ud på. Det er så dejligt at bruge en lørdag, nu søndag, på at træne, og eftersom vi er tre grækere på holdet får han også mødt sine landsmænd hver uge.
Stub er i dag 61 cm høj og vejer i 24,6 kg. Han er med andre ord vokset 11 cm og har taget 10,2 kg på. Hele hans bagkrop er blevet muskuløs, og selv om vi lige mangler det sidste i at få bygget hans krop op, er han blevet en stor, dejlig og utrolig smuk herre at se på. Han løber og løber i en uendelighed når vi går ture og hans humør herhjemme er altid i top. Han er fantastisk, og hver dag takker jeg for at jeg fik lov at møde ham og lære ham at kende, iblandt 132 hunde. Men mest at alt takker jeg for at jeg fik ham hjem. Han giver anledning til mange smil og masse af godt humør hver eneste dag for hele familien her på Bellisvej.
Tak til alle i Græske Hunde, for det arbejde i lægger i at hjælpe de græske gadehunde.