Rødtop    Maj 2008


 StartsideI GrækenlandKastrupStub vokser opStubs familieDem vi savnerLinks og kontakt

Rødtop, den altid smilende og talende kat

Rødtop er datter af Nas. Lige fra hun var helt lille killing har hun altid været en meget venlig og kærlig kat.

Rødtop er et snakkehoved der elsker kæl, og som godt ved hvordan man tiltrækker opmærksomhed. Hun kan gnide sig kælent op ad dine ben, og hjælper det ikke begynder hun at snakke.... Først en lille smule.... bare et enkelt lille miau, sagt i alt hengivenhed. Tiltrækker det ikke umiddelbart den opmærksomhed som hun ønsker, begynder hun at tale højere og længere, faktisk har Rødtop igennem årene udviklet en "irriteret" mijauen, der ikke lægger skjul på hendes mishag. Typisk får vi den at høre, hvis vi har været for langsomme med at få terrassedøren åbnet når Rødtop gerne vil ind. Værst er det, hvis det regner og Rødtop i sin venten oven i købet er blevet våd. Så modtager vi prompte nogle korte men høje og bestemte Mijauuu´er, mens hun gnider sin våde pels op ad vores ben.

Rødtop er i dag blevet omkring 8 år, så selv om hun er datter af Nas er hun ikke længere helt ung.

Hun kommer fint ud af det med alle vores hunde, og skændes kun yderst sjældent med naboernes katte. Rødtop mener det er bedst altid at være i godt humør, og hvorfor skændes og sloges når man lige så godt kan ligge og flade ud midt på terrassen... lige der hvor solen skinner og varmer allerbedst.

Det helt specielle ved Rødtop er netop, når hun gerne vil ind og sætter sig ved terrassedøren. Rødtop har nemlig bemærket, at hundene skraber med poterne på terrassedørens rude, og den lyd de skaber ved at kradse får os til at komme og åbne døren. Eftersom Rødtops poter er en del blødere end hundenes har Rødtop fundet på sin egen måde at "skrabe" på terrassedøren. Hun stiller sig op ad døren og kører den ene poten laaaaangggsomt ned ad dørens rude. Den bedste effekt opnår hun når hendes pote er en smule våd, så frembringer hun nemlig en lyd, der minder meget om et kridt, der skriger mens det tegner på tavlen, eller en gaffel der hviner på porselænet. Selv når Rødtops poter er helt tørre, har hun fundet ud af hvordan hun frembringer den pibende lyd. Jo højere hun kan lave lyden, desto hurtigere kommer vi løbende og lukker døren op så hun kan komme ind.

Rødtop er generelt godt tilfreds med sin tilværelse. Hun har med tiden fået lært os hvordan hun gerne vil have tingene, og selv om der ind imellem sker små smuttere, er vi dog for det meste gode til at sørge for at alle hendes behov bliver opfyldt.

Tilbage