Unikkernes historie og hvordan Malthe blev til.
Mine børn var ikke særligt gamle, dengang, så jeg var altid hjemme og Mila var der jo også. Men det varede længe, inden Tess opdagede det. Tess løb rundt i fuld fart, og først efter 1 1/2 år begyndte hun pludselig at gå stille og roligt rundt. Jeg husker tydeligt hvilken ro det gav i huset, at Tess ikke længere spurtede rundt på væggene, men faldt til ro og begyndte at gå på sine små fine ben. Det gik endelig op for hende, at vi var hjemme hos hende hele tiden. Hun har aldrig ædt noget som helst, hjemme hos os. Hun trængte bare til, at der var nogen hjemme hos hende, og selv når børnene og jeg var hos købmanden havde hun Mila hun kunne putte sig ind til. Tess var aldrig mere alene.... Hun var bare så dejlig :0).
Da Tess blev tre år fik hun hvalpe. En sommer stak hun af, under en løbetid, og fandt Orø´s grimmeste gadekryds, som hun parrede sig med. Han var helt sort, og simpelthen ikke særligt køn, men Tess var forelsket, og ikke til at fange igen. Hende og hendes kæreste forlod ikke vores have, men vi kunne ikke på noget tidspunkt fange hende ind. Hver gang vi prøvede at fange hende smuttede hun og kæresten ud af haven i et lille hul i hegnet, som hendes kæreste havde sørget for at lave, så han kunne komme ind til hende. Efter 3 døgn kom Tess stille og roligt ind i stuen, helt af sig selv, med halen højt løftet og et lille saligt smil om munden. Selv samme dag blev hullet i hegnet hurtigt og effektivt lavet, men Tess smilede saligt i flere uger efter, så vi vidste godt hvad der skulle ske. 3 måneder senere kom der 4 små yndige hvalpe til verden: Vagthunden, Tøsen, Mini og Kæmpen. Alle vejede under 1/2 kilo da de blev født og alle kom til at veje omkring 8 - 10 kilo som voksne.
8 år gik... Didi var en blandingstæve, og i hende var mange forskellige racer af små hunde. Hun var ca. 12 kilo og 30 centimeter høj, og hun lignede mest af alt en mini Cavalier King Charles spaniel. Hendes ejer kom til mig en dag, og fortalte at han ville have hvalpe på hende. Han spurgte om jeg kendte en blandingshund, ikke for stor.... Det gjorde jeg!!
Det blev Kæmpen, der blev far til næste generation af Unikker, som vi kalder dem... næste kuld hvalpe. Kæmpen hed nu Rufus, og selv om Rufus var en ældre herre, vidste han sandelig godt hvad det gik ud på da Diddi kom på besøg. Det kom der 5 fine hvalpe ud af. Jeg havde kort tid forinden måtte aflive mine elskede Mila og Tess. Mila var blevet 13 år, og Tess var 12 år, men Tess havde i de sidste par år sloges en del med nyresten. Vi valgte at give begge hunde fred samtidig, da de var meget afhængige af hinanden, efter et langt liv sammen.
Fordi jeg havde hjulpet med at finde en blandings-han var jeg så heldig at få førsteretten til at vælge mig en hvalp fra kullet af Diddi og Rufus. Valget faldt straks på kullets eneste tæve. Hun var helt rødbrun og fik navnet Selina. Det var fantastisk at få Tes´s barnebarn i vores hjem, kort tid efter at Tess måtte forlade os. Fra første dag af, besøgte jeg Selina, og hun har sovet på min mave siden hun var 1 dag gammel. Selina var bare så fantastisk en tæve. Blid, klog, rolig og meget, meget kærlig. At opleve hende vokse op var en helt særlig oplevelse. Da hun blev omkring 3 år mødte vi en familie med et Spansk gadekryds. Han hed Taz, og Selina syntes han var sød, så han blev far til Unikkernes tredje kuld..... og sådan blev Malthe født.
Malthe var den lille dreng, der altid var stille og rolig, i modsætning til hans søskende, der havde fuld fart på. Faktisk havde vi Malthe til dyrlægen fordi jeg var bekymret for om han nu også var helt rask, siden han var så stille og rolig. "Lær at leve med det", sagde dyrlægen, "for det er sådan han nu engang er". Det var nu ikke meningen at vi skulle lære at leve med det, dengang, for planerne var ikke at beholde Malte, selv om han var noget særligt. Når de andre hvalpe tonsede rundt i haven og legede, og legede, lå Malthe gerne i vandskålen og nød et køligt bad. Han og hans søster Mokka havde lang pels, i modsætning til de 7 andre søskende, der alle var korthåret. Hver gang vi kom frisk vand i vandskåle kom Malthe og lagde sig op i den.... Skøøøønt med et forfriskende bad... og vi.... Ja, vi måtte jo så hele tiden have to vandskåle i haven, så der også var lidt at drikke til de andre.
Hvalpene voksede op, og da de blev 10 uger havde alle fundet deres familier.... Dog liiiige på nær én... Malthes første familie fortrød, og da hans anden familie også trak sig, besluttede vi, det måtte betyde at han skulle blive hos os.... Og sådan blev det. Malthe var også alt for dejlig til at skulle flytte hjemmefra, så på én eller anden måde flyttede han ligesom bare ind og blev boende. Og som det ses på billederne havde Malthe og Selina meget glæde af hinanden.
Malthe var en lille charmetrold, da han var hvalp. Altid stille og rolig og altid i super godt humør. Når vi gik tur løb lille Malthe bag os, og når han blev træt løb han foran os, satte sig ned og skrabede på vores ben. Der var ikke noget at tage fejl af. Lille Malthe var blevet træt og skulle bæres. Efter at havde siddet på vores arm i et stykke tid, blev han urolig og ville ned igen. Så løb hans selv de næste 100 meter, og så var det igen tid at blive båret. Malthe har altid været noget ganske særligt. Ham og Selina nød hinandens selskab og selv da Malthe blev voksen aftog deres venskab aldrig.
Malthe havde de to første år Selina som sin overhund, men da Malthe blev 2 år mistede vi Selina. Det var en stor sorg, og det medførte at Malthe blev familiens ældste hund, og dermed blev han familiens overhund. Da Selina døde havde vi Althea og Mimos, der begge var under et år. Malthe har altid været den blide, men samtidig bestemte overhund. Der skal meget til før han skælder de andre ud, men sker det, er det meget bestemt. Samme år som vi mistede Selina, mistede vi også Althea og Mimos. Det var et hårdt år, og også meget hårdt for Malthe. Efter årets udgang havde vi Malthe og lille Jasmin tilbage. Malthe var, og er, den perfekte storebror. Altid venlig og altid mild og glad. Jasmin og Malthe har haft megen glæde af hinanden. Siden er Milo (Micro) og Stub kommet til, og Malthe har nu igen en lille flok som han leder igennem livet på Bellisvej med stor sikkerhed, og med sin helt egen milde og kærlige bestemthed.
For Malthe... Han er præsis lige så skøn og dejlig
som han altid har været, og han er, på sin helt egen måde, lige så skøn og
dejlig som hans mor var. I dag er Malthe 4 år, og han styrer stolt sin lille
flok, bestående af hans søde,
søde lillesøster Jasmin, samt vores 2 skønne grækere Stub og Milo. Vi har
også 2 katte, Nas og Rødtop, men den har Malthe opgivet at holde styr på.....
Han er en klog lille fyr på 12 kilo :0)
Du kan læse mere om alle vores dejlige dyr under "Stubs familie".