Den første nat, de første dage, den første tid.... med Stubiduppen herhjemme
Jeg var spændt på den første nat, for jeg vidste nøjagtigt hvilke forhold han var vant til. Der var bestemt ikke at ligge i seng og nyde nattens totale stilhed, men derimod at ligge i sit hjørne, på en flise, i en ubeskrivelig larm af hundegøen, tyden, og hylen. Skippy kikkede lidt da vi andre gik i seng, og eftersom vores andre hunde, Malthe, Jasmin og Milo, glade hoppede op i vores seng gjorde han også. Tjahhh... så var der ikke så meget at diskutere. Der var kun ét sted han kunne ligge: MIDT I. Og der lå han hele natten. Det var alt for varmt, og han kogte, men flytte sig nægtede han. Midt om natten, vækkede han Michael, så han kunne komme ud og tisse. Så var det lige på hoved i seng igen, og næste morgen måtte vi nærmest smide ham ud af sengen, for det var så hyggeligt at ligge der sammen med os alle sammen. Han har virkelig nydt det!!
Næste morgen havde vi i familien en lille snak om Skippys navn. Simone, min datter, mente ikke han kunne hedde Skippy, for han var ikke en Skippy. Simone mente derimod, han var en Stub. Og sådan blev det. Alle i familien var vi enige om at vores nye "plejehund" måtte hedde Stub, opkaldt efter den ene elg i Disney-tegnefilmen "Bjørnebrødre". Det er den elg, der nyder at gøre morgengymnastik ;0)
Formiddagen gik med at undersøge haven, og så var det tid til at undersøge hvad hundelegetøj er for noget. Stub opdagede, at der rundt omkring i huset lå ting og sager som man kunne hente og bide i. Han mente det bedste sted at undersøge legetøj, var at ligge i sengen, så hvorfor ikke holde sin helt egen lille fest i senge, med alt legetøjet omkring sig, så han kunne bide i lige netop det han havde mest lyst til?
Dagen efter samlede han igen alt legetøjet i sengen, og holdt sin helt egen legetøjsfest. Han er så ubeskrivelig sød og dejlig, og de første tegn på at min skønne familie også syntes det, er begyndt at vise sig.... Heldigvis. Vi taler meget om det at have ham "i pleje", ligesom det sørme bliver svært at finde en anden familie, der kan opfylde alle de krav Stub stiller... Han er jo en meget, meget krævende hund ;0)
Haven skulle naturligvis undersøges yderligere, og Stub og Milo (Micro) begyndte så småt at lege sammen, men Stub er ikke vant til fangeleg, så det krævede stor overtagelse af Milo, før Stub forstod det var meningen han skulle løbe efter, og ikke blot stå og kikke.
Det er nu vedtaget, at Stub aldrig kommer fra os. Tre dage tog det, men så var HELE familien også enig om at sådan måtte det være. Han er så utrolig sød og kærlig, blid og nem og så er han bare så meget en gadedreng, der skal have lært alt hvad man må og ikke må. Det er fantastisk så stille, rolig, blid og sød han er. Han går stadig lige bag én, når vi bevæger os. Den der rejser sig, bliver troligt fulgt på vej, uanset hvor vi går hen.
Malthe har ingen problemer med ham, for Stub fortæller hele tiden, at han er en sød lille hvalp. Jasmin syntes stadig han er lidt stor, men i dag har hun alligevel også ment han skulle have et kys, for hun gav han et ordentligt slik tværs over hovedet. Milo er blevet bedre til at lege med ham, men der er meget Stub skal have lært, og eftersom Milo ikke er andet end halvt så stor, må Stub lære at tage hensyn. De bliver bedre og bedre for hver dag.
Og mig.... Jeg er glad... Jeg er bare SÅ glad!!
Tak til alle, der gjorde det muligt at få Stub hjem. Og TAK til Benedikte, fordi hun fandt en plads så han kunne komme hjem, og fordi hun glemte at sætte ham til adoption ;0)
En stor hvalp > Unghund >>