Vi mødes igen - ved regnbuebroen
Året fra midt i 2006 til midt i 2007 var særligt hårdt for os. I løbet af dette tidsrum mistede vi 3 af vores dejlige og højtelskede hunde.
Selina mistede vi under fødslen af hendes hvalpe. Selina kunne ikke føde sine hvalpe selv, og vi måtte give hende et kejsersnit. Alle hvalpene klarede fødslen fint, men Selina kunne ikke tåle narkosen, og vågnede aldrig op igen. Hun holdt sig dog i live i 6 timer, efter de 7 små var født, og gav dermed sine hvalpe mulighed for at overleve, idet de alle fik den livgivende råmælk fra hende. Vi flaskede selv alle 7 små op, og de fik deres egne familier..... alle på nær Jasmin. Du kan læse mere om Jasmin under "Stubs familie", og du kan læse om Selinas minde ved at klikke HER
Althea overtog allerede dagen efter rollen som plejemor for de 7 små. Hun sørgede for at holde hvalpene rene og varme, og vi sørgede for at hvalpene fik den mad de skulle have.
Althea nåede lige at opleve hvalpene blive 8 uger, inden hun døde af en hjernesvulst. Svulsten gjorde at Althea til sidst ikke kunne kende hverken os, eller hvalpene. Det eneste vi kunne gøre var at give hende fred. Althea har sin egen hjemmeside og du kan læse meget mere om hende og familien ved at klikke HER
Efter Altheas død, overtog Mimos rollen som storebror. Han legede med de 7 små dagen lang, og fandt sig i alle deres frækheder og lumske angreb. Ind imellem lå Mimos gemt under 4-5 hvalpe, der havde slået sig sammen i et fælles angreb. Mimos nåede akkurat at blive 14 måneder, før hans nyrer holdt op med at virke. Dyrlægen mener han muligvis har fået gift i sin tid i Grækenland. Du kan læse mere om Mimos HER
Selina, Althea og Mimos er stadig meget savnet, og var det ikke fordi vi har Jasmin, der på en meget smuk måde bider Selina, Althea og Mimos sammen, ville det have været ekstra svært.
Kære Selina, Althea og Mimos. Pas godt på hinanden....Vi mødes igen ved regnbuebroen!!!